fantastisk søndag

Sidste søndag, havde hele familien været på tur, og eftermiddagen skulle ikke tilbringes indenfor.
Vi har lige fået en ny smart skaterbane her i kvarteret, så manden min fandt sine rulleskøjter frem, og Noa fik cykelhjem og gåvogn med på tur. Tanken var at Noa kunne hygge lidt rundt på sin vogn, så det også blev sjovt for ham, mens faren afprøvede sine talenter på rampen.

Vi blev mødt af en masse skønne unge børn, der kørte rundt og lignenede små professionelle, og en børnefamilie der også var ude at indvie den nye rampe, med lettere paniske skrig af frygt og glæde.

Noa kom hurtigere på banen ind sin far, og her var det klar parat... ned af første rampe (med sin mors hånd til at styre farten)

og der var glæde at hente hos min lille dreng. en blanding af lidt forsigtighed og spænding kunne anes i hans ansigtsudtryk. (ja jeg ved cykelhjelmen sidder skørt, det gør den IKKE normalt)

Dem der kender Noa, ved at han er et lille socialt væsen, der mener det er en menneskeret at få nye venner, hvorend vi befinder os. og det var også tilfældet for denne dag.
Da den anden lille børnefamilie, beslutter at tage hjem, vil følger Noa dem, så langt han for lov.

Det jeg egentlig vil fortælle jer om, og bl.a. er grunden til denne blog, er hvad der herefter skete: 

Efterfølgende faldt Noas interesse på de "store" drenge, der legede med deres skateboard og afprøvede div. tricks. I får en sød lille billedserie hertil.

Noa, der ingen frygt (so far) har i sit liv, vil gerne være en del af de store drenges leg.

Men, må jeg være med?

Noa fik lov at se de seje tricks...

og hans nye ven J, gjorde mere end bare lade ham kigge. Han spurgte pænt om han måtte prøve at køre på skateboard.

Mit hjerte smelter ved dette billed.. De to fik lyn hurtigt en kontakt, og lukkede verden udenfor.

Det blev også til nye smarte tricks på rampen, hvor de andre drenge, gav dem plads til at lege lidt.

Noas lidt betuttede ansigt, skyldes vidst en dy bkoncentration, for han var helt oppe at køre bagefter og kunne slet ikke trækkes med hjem.

Jeg er simpelthen så dybt rørt over dette billed.

og synes der ligger så meget symbolisk gemt her. en "fremmed" dreng, blev hurtigt Noa's nye buddy.

Vi så en typisk søndag eftermiddag, en medmenneskelig kærlighed og omsorg, der kom helt spontant, fra denne skønne dreng J.

Det må smelte et hvert moderhjerte, når ens lille dreng, bliver modtaget på denne måde af omverdenen, med en selvfølgelighed og lyst til at lære et nyt menneske at kende og lade os være en del af deres interesser i dét øjeblik, det var en lille indsats, med ekstra høj værdi for Noa og resten af familien! :)

Det var for mig, værd nok til at starte denne blog og dele denne skønne oplevelse.

Jeg håber der findes mange flere af denne slags historier ude i jeres hverdag. =)