Min mand kan..

(hov så gik der lille halvanden år, uden noget skriveri.. dét må jeg gøre noget ved.. der kommer måske en lille opdatering snart..)

I dag, kan Allan og jeg fejre 4 års bryllupsdag.
Det er kun 4 år. Men hvilke 4 år, Min kære mand, har ikke kun holdt mig ud gennem 2 graviditeter, men også stået ved min side gennem tabet af min far, svigermor og farmor, karriereræs, fyrring, manglende søvn, økonomi i ubalance, nyt hus, masser af ukrudt, ny by, og en hustru med manglende ordenssans i et hjem med to krudtugler og 100 ideer der altid ligger åbne. Han har formået at holde et roligt hyggeligt humør, kommet med opmuntringer og sande ord, i en tid hvor der var brug for lige netop det.

Jeg er stolt af ham og stolt af den mand han er i dag. En fantastisk far, der er et godt forbillede for vores drenge, en omsorgsfuld mand der går langt for mig, og ved ofte lige hvad jeg har brug for at høre.

Vi har haft 4 år som ægtefolk, endnu flere som kærester.. og jeg er SÅ klar til at følges med ham resten af mit liv, mere end nogen sinde..

Da vi stod ved alteret, var jeg forelsket og spændt på hvad tiden ville bringe os, og en romantisk drøm om vores liv sammen. Nu "bare" 4 år senere, er jeg begyndt at få en forståelse for, hvad det indebærer, hvornår man skal give mere end at modtage, nyde gyldne øjeblikke, værdsætte hinanden og kæmpe sammen, allermest når det virker helt umuligt og jeg allermest har lyst til at gå gennem dagen med morgenhår. Dét er romantisk i mine øjne.

Hurra for et Ægteskab med masser af stædighed, glæde, optimisme og humor.