I søndags, vågnede jeg op til, utrolig mange snehvide haver på facebook.
Det er jo fantastisk, som vi år efter år, bliver begejstret over et sneklædt landskab. Endnu bedre, er det, at vi slet ikke har lyst til at holde det for os selv, men skynder os at dele det med vores omverden. Jeg synes det er fantastisk!
Vi er slet ikke anerledes, og begejstringen vi havde, ved at vågne op til hvidt, skulle så absolut deles og opleves gennem og sammen med Noa.
Inden jeg skulle på arbejde, hoppede vi alle i vintertøjet, og ned til vores lille kælkebakke.
Hvilket herligt syn, der mødte os, for vi var, så absolut ikke de eneste.
Det er absolut værd, at se en kælketur, med et barns øjne, for turen op, kan være lige så spændende som turen ned. og hvad kælken skal være fyldt med, er heller ikke ligetil.
Noa ville selv bære kælken op, og endte også med SELV at kører ned af bakken (HVORNÅR blev min søn så stor!?)
...Så var der arbejde!
Sjovt som der i et center, kan være larmende tomt, specielt en dag som denne.. hvor det gav sig selv, at alle burde finde deres indre legebarn frem og begive sig uden for...
Vi var alle enige på arbejdet hvor vi ville være... til det er der kun at sige HALLELUJA! for fantasien og skøn-skøre medarbejdere... intet var mere oplagt end en sneboldskrig "in build-a-bear style".
Og trods vores rolle, som servicemedarbejdere, var ingen hellige her..
Hvilket bød på spontan jubel OG forbavselse hos børn og voksne. Heldigvis HELDIGVIS, er der ikke langt fra alvor til sjov og alle som en, der bød sig ind i butikken blev lynhurtigt til en kriger.
Endnu engang, kan jeg kun konkludere, der er intet bedre end at grine og lege med folk vi ikke kender.
Det kan som intet andet, bringe os tættere på hinanden, og den virkelighed, vi vel alle ønsker at være en del af (?). Jeg ved hvilken rolle jeg vil spille...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar